[av_image src=’https://hormonelbalance.dk/wp-content/uploads/2016/06/pernille.jpeg’ attachment=’7′ attachment_size=’full’ align=’left’ styling=” hover=” link=” target=” caption=” font_size=” appearance=” overlay_opacity=’0.4′ overlay_color=’#000000′ overlay_text_color=’#ffffff’ animation=’no-animation’][/av_image]

[av_hr class=’default’ height=’50’ shadow=’no-shadow’ position=’center’ custom_border=’av-border-thin’ custom_width=’50px’ custom_border_color=” custom_margin_top=’30px’ custom_margin_bottom=’30px’ icon_select=’yes’ custom_icon_color=” icon=’ue808′]

[av_textblock size=” font_color=” color=” av-medium-font-size=” av-small-font-size=” av-mini-font-size=” admin_preview_bg=”]

Jeg har fået den mest fantastiske beretning fra en af mine klienter, Pernille, som har lidt af Morbus Crohn, men idag har det rigtig godt og ikke længere får medicin mod sine lidelser. I får her hele hendes historie – uden redigering, om hvordan hun blev helbredt med min kostvejledning og Naturlig Hormonterapi. Hun er så sej og skøn når hun fortæller hendes historie, og jeg håber virkelig, at hun vil være stor inspiration for alle andre!

Mit første møde med Katrine Gilberg, Hormonel Balance.

Efter en del overvejelser, overtalelse, stor opbakning fra en helt særlig person, min dejlige kæreste og far, samt MEGET frustration over forskellige medicinske behandlinger og 3 operationer på 5 år, tog jeg endelig kontakt til Katrine.
I slutningen af januar 2015, tog jeg den første kontakt til Katrine med henblik på et vejledningsforløb bestående af generel vejledning i forhold til min situation (kronisk tarmbetændelse: Morbus Crohn), kostvejledning og vejledning i forhold til hormonel balance.

Efter nu 4 måneder, hvor jeg har levet efter Katrines forskrifter, oplever jeg en hverdag med øget livskvalitet, langt færre symptomer, større overskud og bedre nattesøvn.

Det tog ikke Katrine længe, at støtte mig i oplevelsen af et værdigt liv med min sygdom.

Efter udfyldelse af kostdagbog (har tidligere levet efter forholdsvis striks LCHF, uden bedring i mine symptomer) forløbende over en uge og min beskrivelse af symptomer, fik hun hurtigt klarlagt, hvad hun mente jeg havde behov for af kostændringer og tilskud af vitaminer og mineraler, samt få mine hormoner i balance, hvilket hun påpegede var udgangspunkt for et succesfuldt resultat (viste sig senere, at hun havde ret).

Ud over væsentlige kostændringer, fik Katrine, kort efter vores første snak, konstateret, at jeg havde candida svamp og dette skulle naturligvis behandles sideløbende med min ubalance i kroppen (ubalancen konstaterede Katrine ved en spyttest). Hun påpege samtidig, at jeg med en striks indsats i forhold til kostændring efter hendes forskrifter, kunne afslutte min medicinske behandling (hvilket jeg på daværende tidspunkt ikke var overbevist om, da jeg tidligere havde været i kontakt med nogle af landet bedste specielister indenfor mave – tarmområdet).

Efter de første 14 dage havde jeg normal afføring (var tidligere vant til 5 – 7 tynde afføringer dagligt, mod nu 1 – 2 normale), efter 2 måneder, stoppede jeg al medicinsk behandling og har siden fulgt hendes forskrifter i forhold til indtagelse af kost, vitaminer og mineraler og har ikke oplevet forværring af mine symptomer – jeg oplever tværtimod mere overskud i hverdagen og bedre søvn.

På 4 måneder har Katrine formået, at støtte mig i at foretage livsstilsændringer, der har bedret min sygdom.

Hun har inddraget nødvendige faktorer, der har gjort det muligt, at støtte mig, så jeg oplever en hverdag med øget livskvalitet. Hun har lyttet empatisk og jeg har gennem hele forløbet følt, at hun har taget udgangspunkt i mig som person; mine symptomer, mine ønsker og mine behov.

Jeg lever et, til tider, hektisk liv med for få timer i døgnet; fuldtidsarbejde som social – og sundhedsassistent, deltidsstudie som socialrådgiver, træning gerne 3 gange ugentligt, samtidig med jeg rigtig gerne vil vedligeholde mine sociale relationer og komme ud og opleve verden på to hjul.

Hun har lært mig at prioritere, så det hele går op i en højere enhed.
Jeg kan endnu opleve symptomer i form af forstoppelse, men oplever uden tvivl at være i bedring, og er sikker på jeg fortsat vil opleve en positiv udvikling i forhold til min sygdom.

Jeg ser meget frem til mit næste forløb hos Katrine, der vil indebære en opfølgning og spyttest for at se status på min hormonelle balance og evt. justeringer i forhold til kost og indtag af vitaminer og mineraler.

Jeg kan varmt anbefale et forløb hos Katrine der, for mig, har været en virkelig positiv proces, der har givet mig redskaber til at håndtere min sygdom og langt færre symptomer.

Jeg vil anbefale et forløb, ikke kun for dig med kronisk tarmbetændelse, men for dig, der oplever problematikker med helbredet og ønsker en hverdag med livskvalitet.

Kort beskrivelse af mit forudgående forløb, før mødet med Katrine

Jeg er 32 år, med diagnosen Morbus Crohn (kronisk tarmbetændelse). De første symptomer brød ud i 2003, efterfulgt af forskellige behandlinger hos egen læge (mod bl.a. obstipation og mavesår), før jeg i 2007 fik foretaget den første MR-scanning, blev henvist til Nykøbing sygehus, hvor jeg fik diagnosen Morbus Crohn.
Siden fulgte mange ambulante besøg i dagafsnittet og medicinsk behandling med bl.a. Remicade (resulterede i allergisk reaktion), Prednisolon og Imurel, for i 2009 at blive henvist til Herlev hospital med henblik på operation, grundet fistel dannelse i tarmsystemet.

I 2009 fik jeg foretaget den første operation, hvor jeg fik fjernet knap 20 cm. tarm. Det næste halve år var jeg stort set symptomfri, men derefter fulgte symptomer i form af hyppige toiletbesøg. Gennemgik igen flere medicinske behandlinger, men desværre uden den store effekt. I 2012 var jeg påvirket i en grad, så det var en stor udfordring for mig, at passe mit arbejde, fx kunne jeg ikke spise morgenmad, da dette medførte opkast kort efter (for mig, var det en stor udfordring, at klare en dag op job uden mad, da jeg blev meget træt). Blev indlagt slut 2012 (havde på dette tidspunkt tabt lidt over 6 kg grundet hyppige opkast), sat i astronaut kost og igen immundæmpende medicin (Humira), for at forebygge tarmslyng (havde forinden fået foretaget en MR-scanning, der viste udbredt betændelse på store dele af både tynd – og tyktarm, samt en endetarm der var svært betændt).

Kort efter udskrivelsen, fik jeg foretaget en koloskopi med henblik på at udvide passagen i endetarmen. Dette resulterede i en perforation (inden koloskopien var jeg fuldt informeret om risicien ved indgrebet og, at der var chance for at dette ville mislykkedes, men jeg var selvfølgelig sikker på, at det ikke skete for mig) på tarmen og medførte akut operation og anlæggelse af stomi. Heldigvis en midlertidig stomi, der året senere blev lagt tilbage.
Det efterfølgende år gik op og ned, med fortsat hyppige toiletbesøg (5 – 7 om dagen) og til tider kraftige ledsmerter (det siges at kan være en følge sygdom). På daværende tidspunkt, havde jeg, i en vis grad, lært at leve med de hyppige toiletbesøg, det vigtigste for mig var, at jeg var ”sluppet af med” stomien. Jeg troede imidlertid, at symptomerne var noget jeg skulle leve med resten af livet. Til mit møde med Katrine.
Jeg vil samtidig pointere, at mit møde med specielisterne på Herlev hospital, har været positivt. Dette trods deres smalle perspektiv, i forhold til ”alternativ” behandling af min sygdom. Jeg har altid følt jeg har været i de bedste hænder og at de har taget hånd om mig, været imødekommende, informerende og empatisk i forhold til min situation.

Jeg oplever, på Herlev hospital, at have mødt nogle af de mest imødekommende sundhedsfaglige personer, dette selvom det formentlig, på lang sigt, har været symptom behandling. Trods alt, har jeg følt jeg har været i trygge hænder der.
I marts 2015 fik jeg foretaget en koloskopi (2 måneder efter opstart af behandlingen hos Katrine), der ikke viste tegn på infektion i tarmen.
Jeg er klar over, at lægerne på Herlev hospital, ikke ser, ”alternativ behandling” som væsentlig i forhold til bedring af mine symptomer. Trods dette, og sideløbende med at jeg følger Katrines forskrifter, vil jeg fortsat følge ambulant kontrol i dagsafsnittet dér, hvilket jeg er tryg ved, da de følger op på mit forløb og tager relevante prøver (bortset fra spyttesten, der måske er den vigtigste). Samtidig vil jeg om ca. ½ års tid henvende mig til Katrine, for et nyt forløb og hendes vurdering i forhold til min sygdom.

De af jer, der lever med en kronisk sygdom, er fuldt ud klar over hvilke, udfordringer dette giver, både fysisk og psykisk og jeg håber derfor, at du derude, med en kronisk sygdom, vil overveje, om der er alternativer, til ordinær medicinsk behandling, der kan hjælpe dig, til en bedre hver dag og øget livskvalitet og jeg håber, at du vil kontakte Katrine. Ikke mindst for din egen skyld, men også for din kæreste/mand evt. børn og familie, da kronisk sygdom ikke kun påvirker dig, men også dine nærmeste og vi skylder trods alt hinanden og dem vi holder af, at passe på os selv og på livet.

-Pernille

pernille
[/av_textblock]